Quickpay

Priser Helpdesk Udviklere Log in Sign up

Produkt

Betalingsmetoder Integrationer Partnerprogram

Secured by Nets

Secured by Nets er et 2-step-verifikations system på samme måde som 3-D Secure, der allerede bruges ved Visa og Mastercard betalinger.

Ligesom med 3-D Secure modtager kortholder en sms med en kode, de herefter skal indtaste i købsprocessen.

Secured by Nets

Aktivering af Secured by Nets

Merchants der ønsker at bruge Secured by Nets, kan selv aktivere det gennem Quickpay Manager, under indstillingerne til Nets indløser.

activate sbn

Secured by Nets flow

For Visa og Mastercard fungerer det som udgangspunkt således at kortholder skal igennem et godkendelses-flow (fx sms kode) ved alle betalinger gennem 3-D Secure.

For Dankort går alle betalinger automatisk gennem Secured by Nets hvis det er aktiveret for butikken. Det er derefter Secured by Nets, der bestemmer om kortholder skal igennem et godkendelses-flow (sms kode).

Som udgangspunkt skal kortholder altid gennem et godkendelses-flow (sms kode) ved betalinger over 450 kr samt ved oprettelse af abonnementer eller “Saved cards”.

Det er dog muligt at tvinge alle betalinger igennem godkendelses-flowet.

BEMÆRK: Grænsen på 450 kr. ændres med udgangen af året til 225 kr. (30 euro) på grund af SCA-krav fra EU

Tvungen Secured by Nets

Ønsker man som merchant, at kortholder skal igennem godkendelses-flowet (sms kode) ved alle Dankort betalinger, kan dette tvinges med payment methods, på samme måde som 3-D Secure.

payment_methods = 3d-dankort

Ligeledes vil Dankort blive en mulighed, hvis man har en Nets aftale og allerede bruger 3d-creditcard

Fraud Filter

Hvis man bruger Fraud Filter er der et par spidsfindigheder man skal være opmærksom på mht. Secured by Nets.

Force 3-D Secure

Handlingen “Force 3-D Secure” tvinger IKKE kortholder gennem godkendelses-flowet. Det er stadig op til Nets. Dette kan kun tvinges gennem payment methods som beskrevet ovenfor.

Hvis Secured by Nets ikke er aktiveret

Selvom Secured by Nets ikke er aktiveret, vil Dankort betalinger påføres “Force 3-D Secure” stadigt gå gennem Secured by Nets. Dog uden at kortholder nødvendigvis går gennem godkendelses-flowet (sms kode).

Betalingsstatus

Betalinger der har været gennem Secured by Nets vil blive markeret som have været gennem 3-D Secure, både i Quickpay Manager og direkte i svaret fra Quickpay API.

Betalingen markeres som have været gennem Secured by Nets uanset om kortholder har været gennem godkendelses-flowet (sms kode).

Hvis kortholder ikke gennemfører Secured by Nets

Gennemfører kortholder ikke godkendelses-flowet (sms kode) ved Secured by Nets, vil betalingen i Quickpay Manager stå under Initial uden operations.

Aktivering for kortholder

dankort.dk kan man finde en guide der viser opsætningsprocessen for kortholder.