Quickpay

Priser Helpdesk Udviklere Log in Sign up

Produkt

Betalingsmetoder Integrationer Partnerprogram

Flytning af abonnementer til Quickpay

Ønsker man at skifte fra en anden betalingsway til Quickpay og har abonnements betalinger, skal man blot sende en mail til migrations@quickpay.net. For at sikre sig, at abonnementerne kun skal flyttes en gang, kan man med fordel opsætte sin konto med os, så alle de nye abonnementer oprettes igennem kontoen hos Quickpay, så der ikke oprettes nye på den gamle imens abonnementerne migreres ovre til den nye konto.

I mailen skal man oplyse følge information:

Herefter vil vi tage fat i jeres nuværende betalingsgateway, hvorefter vi kan aftale en metode for udveksling af data. Vi har et fint samarbejde med alle øvrige danske betalingsgateways. Vi udveksler data mellem hinanden uden unødige hindringer.

Da det er en udveksling af data mellem os og anden udbyder kan vi ikke sætte en dato for opgaven, men vil gøre dette så hurtigt, som det er muligt. Så har man en flytning af abonnementer, så skriv gerne i god tid, så der er tid til at få lavet migreringen.

PCI certificering & GPG public key

Såfremt der er behov for at se PCI certificering eller vores GPG public key, kan disse findes på https://www.quickpay.net/about-us

Mapping fil

Når en import er færdig genererer vi en mapping fil med id’er på de importerede abonnementer. Man modtager følgende en CSV fil med følgende kolonner:

transaction_id, old_id(dette modtages af tidligere gateway), order_id(dette modtages af tidligere gateway), acqurier, aq_status_code, aq_status_msg, cardnum_last4, expiration, original_tid, latest_tid, extras

extras kan eksempelvis være navn på kortholder hvis det er tilgængeligt.

Transaction_id er det der fremover skal bruges for, at kunne lave en trækning på abonnementet. Old_id og order_id er modtaget fra tidligere gateway, for at kunne identificere kunden.

3-D Secure / Strong customer authentication på import

Når vi importer, så er det kun muligt at importere de data hvor vi får 3-D Secure information med, dette kendes som Original TID og Latest TID. Hvis data’en der kommer fra den anden udbyder er uden disse informationer, så vil importen fejle.

Saved Cards / Tokens

Vi kan ikke importere saved cards / tokens direkte over, hvis vi skal importere sådan data, så vil de blive lavet om til abonnementer.

MobilePay Subscriptions

Vi kan ikke importere eller eksportere MobilePay Subscriptions abonnementer.

DIBS/Nets kunder som ønsker at flytte til Quickpay

For kunder hos Nets (tidligere DIBS) der ønsker at skifte til Quickpay gælder følgende proces:

  1. Skriv til support@dibs.dk og udbed jer en såkaldt “DIBS-Data-Release-Statement” med henvisning til, at I ønsker at flytte til Quickpay. Husk at oplyse jeres DIBS-kundenummer i kommunikationen med dem.

  2. Når I har modtaget den såkaldte “DIBS-Data-Release-Statement”, skriver I under på denne og sender den videre til os på migrations@quickpay.net. Husk at oplyse jeres “sagsnummer” hos DIBS til os. Så underskriver vi også og tilbagesender til DIBS. Herefter indleder vi en dialog med DIBS om at få data udleveret på sikker vis.

I skal også oplyse os jeres “merchantid” hos os, så vi ved, hvilken konto data skal importeres ind på.

Ønsker I i forbindelse med migreringen af transaktioner at skifte indløser, skal vi også udtrykkeligt have det at vide.

  1. Vi modtager data fra DIBS direkte og får importeret data ind på jeres konto.

  2. I vil herefter få udleveret en såkaldt mappingfil, se ovenstående omkring formaten

  3. I skal herefter opdatere jeres systemer, så jeres kunders abonnementer matcher de nye transaktions-ids hos os.

  4. Herefter er flytningen gennemført, og I kan gennemføre abonnementstrækninger via os.

ePay/Bambora/Worldline kunder som ønsker at flytte til Quickpay

For kunder hos ePay/Bambora/Worldline der ønsker at skifte til Quickpay gælder følgende proces:

  1. Skriv til support@bambora.com og oplys, at I ønsker at flytte til Quickpay. Husk at oplyse jeres epay/Bambora-kundenummer i kommunikationen med dem.

  2. Send en mail til os på migrations@quickpay.net med oplysning om jeres merchantid hos os og, at I har kontaktet Bambora med henblik på at få udleveret kortdata.

Ønsker I i forbindelse med migreringen af transaktioner at skifte indløser, skal vi også udtrykkeligt have det at vide.

  1. Vi modtager data fra Bambora direkte og får importeret data ind på jeres konto.

  2. I vil herefter få udleveret en såkaldt mappingfil, se ovenstående omkring formaten.

  3. I skal herefter opdatere jeres systemer, så jeres kunders abonnementer matcher de nye transaktions-ids hos os.

  4. Herefter er flytningen gennemført, og I kan gennemføre abonnementstrækninger via os.

Stripe kunder som ønsker at flytte til Quickpay

For kunder hos Stripe der ønsker, at flytte til Quickpay gælder følgende proces:

  1. Skriv til support-migrations@stripe.com og oplys, at I ønsker at flytte til Quickpay. Husk at oplyse jeres Stripe-kundeid i kommunikationen med dem.

De vil spørge til om vi er PCI-certificerede. Det er vi naturligvis og de kan finde os under navnet Quickpay ApS. Derudover skal de have vores såkaldte GPG nøgle. I kan oplyse at den finder de på https://quickpay.net/about-us.

Læs evt. mere om kravende fra Strips side på https://stripe.com/docs/security/data-migrations/exports.

  1. Send en mail til os på migrations@quickpay.net med oplysning om jeres merchantid hos os og, at I har kontaktet Stripe med henblik på at få udleveret kortdata.

I skal oplyse hvilken indløser I ønsker at skifte til i forbindelse med migreringen.

  1. I vil modtage en pgp message fra stripe som i så skal sende videre til os på migrations@quickpay.net sammen med jeres Quickpay merchant ID.

  2. I skal herefter opdatere jeres systemer, så jeres kunders abonnementer matcher de nye transaktions-ids hos os.

  3. Herefter er flytningen gennemført, og I kan gennemføre abonnementstrækninger via os.

OnPay kunder som ønsker at flytte til Quickpay

For kunder der bruger OnPay der ønsker at skifte til Quickpay gælder følgende proces:

  1. Skriv til support@brandnavn (OnPay er produktet som sælges i fleres brands ala: DanDomain, ScanNet, Wannafind, Smartweb) og oplys, at I ønsker at flytte til Quickpay. Husk at oplyse jeres kundenummer hos dem i kommunikationen med dem.

  2. Send en mail til os på migrations@quickpay.net med oplysning om jeres merchantid hos os og, at I har kontaktet “brandnavn” med henblik på at få udleveret kortdata.

Ønsker I i forbindelse med migreringen af transaktioner at skifte indløser, skal vi også udtrykkeligt have det at vide.

  1. Vi modtager data fra OnPay direkte og får importeret data ind på jeres konto.

  2. I vil herefter få udleveret en såkaldt mappingfil, se ovenstående omkring formaten.

  3. I skal herefter opdatere jeres systemer, så jeres kunders abonnementer matcher de nye transaktions-ids hos os.

  4. Herefter er flytningen gennemført, og I kan gennemføre abonnementstrækninger via os.

Flytning fra Quickpay

Ønsker man at skifte væk fra Quickpay, skal man kontakte sin ny leverandør, oplyse dem om jeres merchantid hos Quickpay og så bede dem om at kontakte os. I deres henvendelse til os skal jeres merchantid fremgå, og de skal informere om hvorledes de ønsker data overført.

I skal oplyse jeres ny leverandør, at de skal skrive til os på migrations@quickpay.net

På samme tid, skal I sende os en mail til migrations@quickpay.net, hvori I lader det fremgå, at vi kan forvente en mail fra jeres ny betalingsleverandør med henblik på en eksport af kortdata. Og at I er indforstået med, at I vil blive faktureret 1500,- DKK (ex. moms) for ydelsen.

Før vi kan flytte abonnementer kræves det endvidere at jeres nye leverandør:

Herefter aftaler vi med den anden gateway den konkrete metode for udveksling af data.

Bemærk, at vi opkræver et gebyr op 1.500,- ex. moms for denne service.

Priser

Flytning til Quickpay

Når vi laver en import af kortdata bliver de i vores systemer processeret som en transaktion. Disse bliver faktureret på helt normal vis

Da vi i sagens natur ikke ønsker, at byde ny kunder velkomne med en potentiel stor ekstraregning, kan faktura udløst af store importopgaver krediteres. I skal blot kontakte os når I modtager fakturaen.

Flytning fra Quickpay

Export af data til en ny udbyder koster 1.500,- ex. moms pr export.

Flytning af Indløseraftale internt hos Quickpay

Når du migrerer fra en Indløser til en anden oprettes abonnementer på ny hos den nye indløser. Dette vil kunne ses på kortholders kontoudtog.

For at få migreret subscriptions mellem indløsere skal man sende mail til migrations@quickpay.net

Vi opkræver et gebyr op 1.500,- ex. moms for denne service, bortset fra hvis migreringen skal ske til Clearhaus.