Når man har hævet (captured) penge på en transaktion, har man mulighed for at refundere penge til kortholder igen. Ligesom man ikke kan hæve et højere beløb end der er autoriseret, kan man heller ikke refundere flere penge end max beløbet, man kan kun refundere den samme mængde, som man tidligere har captured.
Eksempel
Har man som i ovenstående eksempel hævet 75 kr ud af transaktionens 100 kr, så kan man kun refundere de 75 kr. Hvis man kigger i kolonnen Balance så kan man se, hvor mange penge man har mulighed for at refundere.
Ønsker man at refundere et beløb, finder man blot den givne transaktion man ønsker at refundere på og klikker på Refunder knappen (se billede)
Dernæst vælges det ønskede beløb til refundering, afslut med Refunder
En transaktions mulighed for at refundere har en tidsfrist. Jævnfør PCI reglerne så skal Quickpay slette kortdata på de enkelte transaktioner efter en given tid. Eksempelvis skal kortdata slettes på en transaktion som er captured efter 365 dage. Derefter vil man ikke kunne refundere på transaktionen længere.
Benytter man Clearhaus er fristen kortere. Clearhaus skriver på deres helpdesk at man kun kan refundere i 179 dage.
Laver man en del capture, og derefter refunderer beløbet inden man har captured den resterende del, vil man ikke være i stand til at hæve det resterende beløb på transaktionen.
Har man refunderet på en transaktion, kan man ikke andet end at refundere yderligere.
Hvis der bliver refunderet til et kort der er spærret/lukket, vil pengene blot ende på en fejlkonto hos modtagende bank hvorefter de vil finde ud af hvilken konto det skal overføres til. Dette vil forsinke refunderingen væsentligt.