Anti-svindel

Som internetbutik er du desværre ikke immun overfor tyveri og svindel. Dette kan ende med at blive en bekostelig affære, når du risikerer at miste både pengene og varen. Heldigvis er der her hjælp at hente.

QuickPay tilbyder forskellige værktøjer, der kan hjælpe med at forhindre forsøg på svindel og dermed minimere tab.

3-D Secure

3-D Secure er en international standard til at øge sikkerheden i onlinehandlen. Ud over kortnummer og udløbsdato bliver kortholder også identificeret af en adgangskode, som ikke er skrevet på kortet - på samme måde som PIN koden i en fysisk terminal.

3-D Secure teknologien er markedsført som Mastercard SecureCode og Verified by Visa og kan bruges til hhv. Mastercard og Visa.

3-D Secure support er indbygget i jeres QuickPay aftale og koster ikke ekstra.

Fraud Fighter

Fraud Fighter er en feature i QuickPay, der analyserer betalinger i et forsøg på at identificere forsøg på svindel. Systemet fungerer på to niveauer:

Genkendelse af mønstre

Selv om svindlerne er opfindsomme, så har en relativ stor portion af betalinger nogle karakteristika, der gør det muligt at identificere dem som mulig svindel. Disse er for eksempel:

  • Kortets udstedelseslands
  • Kortholders lokation på købstidspunktet
  • Antal forsøg på at gennemføre en betaling
  • Kendte proxies der forsøger at skjule kortholders lokation

Betalinger som bliver genkendt af disse og andre kriterier får en eller flere kommentarer tilknyttet.

Sandsynlighed

Hver eneste betaling, der kører igennem QuickPay bliver analyseret og evalueret på basis af historiske data om den svindel, som vores kunder indberetter. Analysen minder på mange måder om et spam-filter til email, og system bliver løbende stærkere og smartere for hver betaling og rapport om svindel, som det undersøger.

Spørgsmål?

Online hjælp
+45 77 34 86 42

Bestil en QuickPay-konto

Opret en konto i dag - det er gratis at teste