Hvad er situationen?

Betalingslandskabet har ændret sig markant de seneste år. MobilePay, Apple Pay og Google Pay er i kraftig vækst som alternativer til fysiske betalingskort. Ifølge Quickpay Index foretages næsten halvdelen af alle online betalinger i dag via en mobil wallet.

Den stigende brug af mobilbetalinger har været med til at skabe forskydninger på markedet, og derfor er det relevant at tilpasse den nuværende regulering for at understøtte sikre, robuste og effektive detailbetalinger i Danmark. Det skriver Nationalbanken i en analyse publiceret 5. februar.

Ifølge Nets, der har monopol på dankort, har den stigende brug af mobile betalinger reduceret dankortets popularitet. Det udtaler Esben Torpe Jørgensen, direktør for dankortet i Nets i en artikel i Børsen (6. februar 2025).

Hvad er problemet?

Nets er i dag den eneste aktør, der håndterer dankortbetalinger – både i fysiske butikker og online. Det betyder, at de kontrollerer transaktionsprocessen fra kundens køb til overførslen af penge til butikkens konto.

Ifølge Nets er andelen af Dankort-betalinger i fysiske butikker faldet fra 75% i 2017 til 39% i dag. Det skriver Børsen (6. februar 2025). Når færre bruger Dankortet, bliver de samlede omkostninger til betalingsinfrastrukturen højere.

Nationalbanken vurderer, at en Dankortbetaling koster samfundet 2,90 kr., mens internationale kort ligger på 2,30 kr. per transaktion. Det skriver finans.dk (5. februar 2025). Indløsningsgebyrerne for Dankort har i en årrække ligget stabilt, men steg i 2024 med ca. 9 pct. i gennemsnit pr. betaling, selvom Nets’ indtægtsramme for Dankort-indløsning for 2024 og 2025 blev reduceret med ca. 30 pct. Prisstigningerne skyldes ifølge Nets, at antallet af transaktioner er faldet mere end omkostningerne til driften.

Trods de nylige prisstigninger er Dankort fortsat billigst for de fleste forretninger sammenlignet med internationale betalingskort. Prisforskellen skal dog ses i lyset af, at de internationale betalingskort kan anvendes globalt og tilbyder flere funktionaliteter, såsom saldokontrol, mulighed for tilpasning af forbrugsgrænser og geografisk kortspærring. Det skriver Nationalbanken i sin analyse.

Hvad vil regeringen ændre?

Regeringen arbejder på et lovforslag, der skal:

  1. Åbne markedet, så flere aktører kan håndtere Dankortbetalinger – ikke kun Nets.
  2. Skabe mere gennemsigtighed i transaktionspriser, så butikker og webshops bedre kan sammenligne omkostningerne ved forskellige betalingsløsninger.

Ifølge Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen kan nogle forretninger spare op til 40 % ved at skifte betalingsleverandør. Det skriver Børsen (2. marts 2025). Lovforslaget forventes behandlet i foråret 2025.

Hvad betyder det for webshops?

Hvis lovgivningen ændres, så Dankortet ikke længere er bundet til Nets, kan det ifølge Nationalbankens analyse resultere i:

  • Lavere omkostninger: Øget konkurrence kan føre til lavere gebyrer på dankortbetalinger. Hvis der kommer flere kortindløsere, der tilbyder at indløse dankort, er det sandsynligt, at markedsandelene på det danske kortindløsningsmarked bliver mindre koncentreret, da flere kortindløsere har mulighed for at kunne tilbyde en samlet pakke af kortindløsning, bestående af både dankort og internationale betalingskort. Det kan potentielt reducere forretningernes omkostninger ved at modtage kortbetalinger.

  • Gøre dankort mere robust: Justeringer i dansk prisregulering kan gøre dankortet mere robust. Ved at give aktørerne i dankortsystemet et incitament til løbende udvikling og innovation kan man gøre dankortet mere robust over for bl.a. cyberangreb og andre former for svindel.

  • Bedre teknologi og service: Flere aktører på markedet kan skabe hurtigere og mere fleksible betalingsløsninger. På samfundsniveau kan man opnå et mere modstandsdygtigt betalingssystem ved at fremme anvendelsen og udbredelsen af betalingsløsninger baseret på forskellig betalingsinfrastruktur. Hvis én betalingsløsning i en kortere eller længere periode ikke er tilgængelig, har borgere og forretninger fortsat adgang til andre løsninger, som de nemt kan anvende.

Har vi fortsat behov for dankortet?

Dankortets historie går tilbage til 1983 og var en vigtig del af overgangen til et mere digitalt betalingssystem i Danmark. Før det havde hver bank deres egne betalingskort, hvilket var dyrt og ineffektivt for både forbrugere og butikker. Så med dankortet fik danskerne et fælles, effektivt og billigt betalingssystem.

Men spørgsmålet er, om vi stadig har brug for en national betalingsløsning, når internationale alternativer som VISA og Mastercard dominerer markedet.

Ulemper ved dankortet:

  • Manglende forbrugerbeskyttelse: Dankort tilbyder ikke samme beskyttelse ved fx konkurser i rejsebureauer eller webshops som Visa og Mastercard.
  • Ingen tokenisering: Dankort understøtter ikke tokens, som fx Mastercard og Visa gør. Tokens gør, at abonnementsbetalinger ikke afbrydes, hvis et kort bliver fornyet eller mistes.

Fordele ved dankortet:

  • Billigst for butikker: Dankorttransaktioner er stadig billigere for webshops, fordi priserne er reguleret ved lov.
  • En dansk betalingsløsning giver kontrol: Nogle mener, at Danmark bør have sin egen betalingsinfrastruktur for at reducere afhængigheden af globale aktører og styrke cybersikkerheden.

Hvad er konklusionen?

Debatten om dankortets fremtid er i gang, og regeringens kommende lovforslag kan ændre markedet markant. For dig som webshopejer betyder det potentielt lavere omkostninger, flere valgmuligheder og nye betalingsmuligheder for dine kunder.

I Quickpay forholder vi os neutrale til debatten, men vi håber, at denne artikel har givet dig et bedre overblik over, hvad der er på spil, og hvordan det kan påvirke din webshop.