Har man yderligere spørgsmål til de nye regler, og hvordan man skal forholde sig til dem, er man som altid velkommen til at kontakte os på support@quickpay.net

Hvad sker der d. 1. januar 2018?

Fra den 1. januar 2018 må du ikke længere lægge kortgebyr ud på dine private slutkunder. Du må derimod gerne fortsat lægge gebyret ud til kunder, der betaler med firmakort. Eller med andre ord, hvis du har din betalingsløsning sat op, så dine kunder på betalingssiden bliver opkrævet den omkostning du har til f.eks. Dankort “oveni” den pris varen koster, så skal du stoppe med det den sidste dag i 2017.

Omkostningen til f.eks. Nets for at tage imod Dankort vil stadig være der, men den må ikke længere bindes op på privatkort.

Du må stadig gerne opkræve gebyrer for andre typer betaling, da denne nye regel er baseret på et PSD2 EU direktiv (se nedenfor) og er udelukkende gældende for “regulerede kort”, hvilket ( i store træk) er privatkort. Direktivet er implementeret i den nye “Lov om Betalinger” i Danmark, der træder i kraft 1. januar 2018.

Hvad skal jeg gøre?

Du skal slå funktionen fra hos din betalingsmoduludbyder. I Quickpay gøres det i jeres shop-indstillinger eller i Quickpay Manager afhængigt af jeres setup. Du skal ligeledes ændre din hjemmeside, hvis der står noget om at du opkræver kortgebyr.

Hos Quickpay vil det i løbet af 2018 blive muligt automatisk at opkræve gebyr på de “tilladte” kort. Alternativt er der mange der vil vælge at lægge kortgebyret ud på kort, hvis kunden er et firma, dvs. antage, at det så drejer sig om et firmakort. Dette kan jeg dog ikke tilråde, da det ikke følger retningslinjerne.

Som alternativ kan du opkræve et “administrationsgebyr”, “formidlingsgebyr”, “servicegebyr” eller hvad der nu passer til din forretningsmodel, forudsat din forretning kan bære, at du implementerer et ekstra gebyr. Du må ligeledes gerne give rabat på den eller de betalingsformer, der er billigst for dig.

Det er også en god anledning til at tage fat i din indløser og prøve at få prisen ned - og måske overveje, om du fortsat skal tilbyde de dyre betalingsformer.

Hvad er konsekvenserne, hvis jeg fortsat surcharger?

Bestemmelsen i Lov om Betalinger er ikke strafbelagt, så Konkurrencestyrelsen skal først give et påbud, og hvis det ikke overholdes, kan der straffes. Konkurrencestyrelsen er tilsynsmyndighed og de kan lave en undersøgelse på eget initiativ eller tage sager op på baggrund af klager.

Den juridiske del

Fra EUs side kan reglerne findes i EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV (EU) 2015/2366 af 25. november 2015 i (66): “Medlemsstaterne bør således overveje at hindre betalingsmodtagere i at opkræve gebyrer for anvendelse af betalingsinstrumenter, for hvilke interbankgebyrerne er reguleret i kapitel II i forordning (EU) 2015/751.”

I Danmark har folketinget d. 8/6-2017 stadfæstet en ny Lov om betalinger, hvor forbudet er implementeret med følgende ord i § 121. Stk. 3. “Betalingsmodtageren må ikke opkræve gebyrer for anvendelse af betalingsinstrumenter, for hvilke interbankgebyrerne er reguleret i kapitel II i interbankgebyrforordningen, og for de betalingstjenester, på hvilke Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 260/2012 af 14. marts 2012 om tekniske og forretningsmæssige krav til kreditoverførsler og direkte debiteringer i euro og om ændring af forordning (EF) nr. 929/2009 finder anvendelse.”

Hvem er jeg?

Denne blog er skrevet af Susan Kaae. Jeg tilbyder uafhængig rådgivning til webshops om betalingsløsninger. Du kan se mere på min hjemmeside www.experteye.dk, samt på min LinkedIn profil: https://www.linkedin.com/in/susankaae/