SportyFriends og Padel iQ er to innovative bookingplatforme til sportsklubber, som gør det nemt for sportsfællesskaber at organisere sig og tiltrække medlemmer. Visionen har fra start været at skabe teknisk avancerede løsninger i verdensklasse, som med intuitive brugerdesigns er ekstremt nemme at anvende for både klubber og brugere. De to platforme integrerer alt – herunder booking, betaling, administration og kommunikation - og skaber derved et samlet overblik.

SportyFriends kom på markedet i 2019 og valgte Quickpay som betalingsgateway. Der er pt. 180.000 brugere tilknyttet, og de er fordelt på 150 selvstændige sportsklubber og store virksomheder med egne sportsklubber. Padel iQ, som er verdens mest avancerede system til padelklubber, kom på markedet i 2022, og målet er at nå 400.000 brugere inden udgangen af 2025. Padelsportens enorme popularitet i såvel Danmark som i resten af verden øger prognoserne på næsten daglig basis, og planen er at skalere denne bookingplatform internationalt.

Tæt partnerskab og personlig service

”Quickpay skaber først og fremmest værdi for os ved at tilbyde en sikker og effektiv finansiel infrastruktur, som er essentiel for vores drift. Det er en pålidelig betalingsløsning, som gør det nemt for sportsklubberne at opbygge tillid hos brugerne og sikre, at betalinger behandles hurtigt. Det er også utroligt nemt at onboarde nye klubber, hvilket sparer tid hos os og kunderne,” siger Morten Wiegandt, CEO i SportyFriends og Padel iQ.

”Derudover er det vigtigt for mig at fremhæve, at vi fra første dag har oplevet et meget tæt partnerskab med Quickpay. Vi var dengang en lille tech startup uden kunder, men Quickpay så potentialet i os og gjorde en stor indsats for at komme os i møde med konkurrencedygtige priser og god, personlig service. De har et godt partnerprogram, og det har gjort os i stand til at fokusere på vores kerneforretning uden at skulle bekymre os om betalingssystemet,” siger han.

Ekspanderer med Quickpay

Hvor SportyFriends primært fokuserer på det danske marked og støtte til lokale sportsklubber, har Padel iQ et mere globalt perspektiv. Quickpay anvendes til begge bookingplatforme i Danmark og de europæiske lande, som Quickpay supporterer. Uden for Europa anvender Padel iQ andre betalingsgateways.

”Grundlæggende er Quickpay en solid betalingsplatform, vi kan vokse med i mange lande. Det er vigtigt for os at have en troværdig partner med på rejsen, som kender vores forretning og altid er tilgængelig. Det er en stor hjælp for os midt i vores internationale skalering,” siger Morten Wiegandt.

Læs mere om SportyFriends: https://sportyfriends.com/

Læs mere om Padel iQ: https://padeliq.io/

Læs mere om at blive partner med Quickpay: https://quickpay.net/partner/