Klar til produktion

Når du har fået integreret din butik med Quickpay og er blevet godkendt af PBS, så er du klar til at sætte din Quickpay-aftale i produktion.

Har du fået to forretningsnr. fra PBS, kan du her se, hvor du skal indsætte dem.

Opsætning af Quickpay

Det første du skal gøre er, at indsætte dit forretningsnr. og evt. branchekode fra PBS. Dette gøres under Indstillinger -> Indstillinger for indløsere

Derfter skal du skifte Gateway stadie fra Test til Produktion. Dette gør du under Indstillinger -> Merchant.

Har angivet testmode=1 i din kildekode, skal det naturligvis ændres til testmode=0.

Test af Quickpay

Når du har indsat dine oplysninger fra PBS i Quickpay og skiftet til Produktion, så kan du teste om Quickpay er sat korrekt op v.h.a. den Virtuelle Terminal. Den finder du under Værktøjer -> Virtuel Terminal.

For at bruge den Virtuelle Terminal, skal du gøre følgende:

  1. Ved vælg Terminal type, skal du blot lade den stå til "Almindelig transaktion"
  2. Vælge valuta, den kan blot stå til DKK - med mindre din aftale med PBS kun er til udenlandske kort/valutaer
  3. Indtast beløb, f.eks. 1 kr. Angives som 1,00
  4. Indtaste Ordrenummer., f.eks. test123. Det skal være min. 4 cifre og unikt.
  5. Indtast dit kortnr./udløbsdato/CVD
  6. Undlad at sætte kryds i autocapture, med mindre du vil hæve pengene med det samme.
  7. Klik på knappen Betal nederst.
Går betalingen korrekt igennem, så er Quickpay-aftalen klar til produktion. Sker der fejl, skal du tjekke om du har indsat det rigtige forretningsnr., om du udfylder felterne med korrekt data og om du bruger et kort, som din aftale understøtter. Er alt dette korrekt, så skal du kontakte PBS og høre om der er problemer med din aftale.

Test din butik

Når ovenstående er klar og din butik har virket i test, så burde butikken virke sammen med Quickpay nu, men det er altid en god idé at gennemføre et test køb inden du lukker kunderne ind i butikken. Går denne også glat igennem, så er klar. Sker der fejl, kan du få hjælp her.